Så prøver vi igen og håber det lykkes uden forhindringer fra Corona og Mette. Lokaliteten er reserveret fra fredag den 2. til søndag den 4. juli 2021.
Adressen er ”Hou Gl. Skole”, beliggende Houvej 49, 5953 Tranekær i havnebyen Lohals. Se yderligere på nettet under www.foreningenhouskole.dk. Der er god mulighed for overdækket parkering samt evt. campering.
Der ligger en Brugsforening med benzintank – Oktan 100 E 5 i automattank ca. 400 m fra skolen. Brugsen er i stand til at levere alle former spise og drikkevarer, således forplejningen tænkes indkøbt i nærområdet.
Lohals er en spændende havneby med sommerliv på kajen, afstand ca. 1 km fra skolen.
Der er mulighed for overnatning i køjesenge med madrasser med 3 x 15 pladser, samt i 2 lederværelser. Sovepose eller dyner medbringes.
-
Der er også mulighed for overnatning på adressen nr. 55 lige ved siden af. Se på nettet under www.hougamleskole.dk. Her er den 3 x dobb. Værelse, 1 x 3 mands værelse og 1 x 4 mands værelse, i alt plads til 13 personer under lidt mere luksuriøse forhold. Her koster det 150,- kr pr. person pr. overnatning. Såfremt denne overnatning ønskes må man selv booke. Tilmelding på mail til tovholder med oplysning om antal og hvor man vil overnatte.
-
Efter morgenmad lørdag vil en lokal Arielmand vise os Langeland i den fulde længde. Start ca. kl. 1030 og en udvalgt ledsagervogn vil medbringe drikkevarer og selvsmurte madpakker. Tilbage på skolen drikker vi kaffe og samler kræfter til festmenuen lørdag aften.
Som ”tovholder”:
Lars Frandsen, Siøvænget 22, 5500 Middelfart, tlf. 2160 4159
Mail: halaf2280@gmail.com
PS: Håber vi ses